Efter besøg fra Holland og nogle travle dage, hvor jeg er blevet drænet for energi, er jeg nu tilbage.
Efter i morgen har jeg barsel og hold nu op, hvor jeg glæder mig! Jeg er alt for træt til at sidde foran computeren i 8-9 timer og arbejde. Jeg har brug for frisk luft!
Heldigvis arbejder jeg hjemmefra, så jeg har mulighed for at tage min frokostpause i haven og så bare spise mens jeg arbejder. I dag har jeg netop været ude og flytte en bunke grene, der lå i vejen på græsplænen og så flyttede jeg nogle løgplanter, der havde besluttet sig for at titte op dér hvor jeg har lavet gren-aflægningshjørne ( :P ). De er nu kommet op i det lille cirkelbed, jeg har lavet ved et gammelt æbletræ, hvori der også er plantet 2 klematis. Besluttede mig for også at flytte lidt vintergækker derhen. Så mangler jeg blot til planter i bedet til foråret. Tror bare jeg skal have lavendel dér, da det dækker så fint. :)
I går, da jeg gik en runde i haven, opdagede jeg en enkelt krokus, der næsten var sprunget ud. Det er en af dem, der er i haven fra farmors tid, så jeg havde ingen anelse om, hvilken farve den ville have. Den viste sig så at være orange. :) Ikke en farve jeg selv ville vælge til krokus, men den bliver her naturligvis!
Ellers har jeg opdaget, at der er RIGTIG mange vintergækker og erantis spredt ud over den bagerste del af haven, som vi ellers ikke bruger. Er sikker på, at der er nogle klumper, der skal deles næste uge, så de kan komme over i den del af haven, vi ser inde fra huset også. :)
Hvordan har I det ellers?