fredag den 26. maj 2017

Update på køkkenhaven



Så er maj ved at være slut og der er ved at være fyldt op i drivhuset og køkkenhaven begynder at vokse godt med det lune vejr.

Her kommer der en oversigt over alt det spiselige i min have denne sæson:


Kartofler har vi mange af. Dette er de 2 ældste hold på friland - vi skal lægge sidste hold denne weekend. I går tog vi de første nye kartofler fra drivhuset. Mums :)




Vi har masser jordbær, mange hindbær og 2 brombær, som vi holder forholdsvis små for at de ikke skal overtage det hele. Det ligner et godt jordbær år i år!

Det er første gang jeg forsøger mig med broccoli. De er selvfølgelig selvsåede og har været under fiberdug indtil nu (mit eneste stykke fiberdug er for småt nu)

Rødløgene står smukt

Ikke til at se, men først hold radiser er næsten spist og andet hold på vej op. Derudover er der lidt ærteplanter som jeg starter her og flytter om et par uger når de er lidt større - de står nemlig et andet sted.

Dette er rødbeder og bladbede - også første år med bladbede.

Peberfrugter, en aubergine og majs - også alle selvsåede.

Tomater (gule cherry tomater) og en aubergine. Igen fra frø :)

Gule squash klar til ompotning.

Peberfrugtblomster og klatrebønner :)

Derudover har vi: rabarber, blåbær, hvide ribs, skovjordbær og æbler . Der kommer også gulerødder, men det kolde vejr i april og start maj satte en stopper for det hold jeg ellers havde sået, så det må jeg gøre igen. Og så skal der sås grønkål engang i juni.

Hvordan står det til i jeres køkkenhaver? HAR I en køkkenhave? Hvis nej, hvorfor? Jeg elsker at kunne dyrke min mad selv og prøver hvert år noget nyt :)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar